Med en såkaldt fransk fordelsægtepagt kan man som ægtefæller bestemme, at den længstlevende ægtefælle overtager den del af fællesejet, som findes i Frankrig, ved den anden ægtefælles død. I de tilfælde, hvor det er muligt at lave denne ægtepagt, kan det være en særdeles god ordning til at løse problemet med de anderledes franske arveregler.
Har man investeret i en fransk ejendom, vil denne til sin tid som udgangspunkt blive genstand for en fransk bobehandling hos en fransk notar og der skal betales franske arveafgifter, uanset at ejerne har fast bopæl i Danmark og resten af dødsbo behandles dér.
I august 2015 trådte EU’s arveretsforordning i kraft og gælder i dag i alle EU-lande, bortset fra Irland og Danmark. I dag er det derfor udgangspunktet at det franske dødsbo, der omfatter afdødes franske aktiver, skal skiftes efter reglerne gældende i landet, hvor afdøde havde sin faste bopæl på tidspunktet for sin død – er det fx Danmark, og ægtefællen sidder i uskiftet bo i Danmark, så kan ægtefællen overtage alle franske aktiver med hjemmel i arveretsforordningen.
Som udgangspunkt behøver danskere, som ejer feriebolig i Frankrig derfor ikke længere at foretage arveretlige dispositioner i Frankrig, men hvis man opretter en fransk fordelsægtepagt, så kan man forenkle sagsekspeditionen i Frankrig efter første ægtefælles død, og man kan også reducere omkostningerne til skiftet, idet ægtefællen ikke er forpligtet til at få udarbejdet en boopgørelse, når der findes en fordelsægtepagt.
Hvis man som ægtepar ejer en ejendom i Frankrig af større værdi, kan det godt betales sig at oprette en fordelsægtepagt, så man sparer nogle omkostninger i det franske bo efter førstafdøde ægtefælle.
Den særlige franske fordelsægtepagt har til formål at sikre, at længstlevende – uden egentlig fransk bobehandling – kan overtage hele ejendommen efter førstafdøde. I praksis ændrer ægtefællerne deres formueforhold ved at oprette en fransk ægtepagt, hvori de vedtager det franske universelle formuefælleseje (”communauté universelle”) og samtidigt indsættes en klausul i ægtepagten om, at ved den ene ægtefælles død overgår hele afdødes andel af fælleseje til længstlevende ægtefælle (”clause d’attribution intégrale de la communauté au conjoint survivant”).
Det særegne ved det franske universelle fælleseje er at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld, dog begrænset til de aktiver, som er omfattet af ægtepagten. Den længstlevende ægtefælle kan nu overtage førstafdøde ægtefælles aktiver uden at der skal skiftes et dødsbo efter førstafdøde, når ægtefællerne nu har både fælles kreditorer og arvinger.
Ægtefæller som har almindeligt dansk formuefællesskab (delingsformue) hæfter ikke som udgangspunkt for hinandens gæld, idet man har særhæften efter dansk ret. Man bør derfor overveje eventuelle ulemper ved at lade sig underlægge det franske universelle formuefællesskab – men i de tilfælde, hvor det kun er en feriebolig i Frankrig, som underlægges dette regime, er det sjældent et problem, idet ægtefællerne typisk vil hæfte solidarisk for evt. gæld optaget i ejendommen.
Børn og kreditorer skal orienteres om oprettelse af ægtepagten
Efter fransk ret er der krav om at ægtefællernes børn og kreditorer orienteres om oprettelsen af ægtepagten, fordi ægtefællerne ændrer sine formueforhold. I praksis sender notaren et rekommanderet brev til børnene, og der indrykkes meddelelse i lokalt juridisk tidsskrift, svarende til det danske Statstidende. Børnene og kreditorerne kan derpå protestere indenfor en frist på tre måneder. Hvis det sker, så skal ægtefællerne indbringe sagen for retten, hvor en advokat på deres vegne anmoder en dommer om at give ægtepagten retskraft. Processen kaldes ”homologation”. Typisk vil der ikke være problemer i at få ægtepagten godkendt ved retten, idet man kan redegøre for at oprettelsen har til formål at sikre den længstlevende ægtefælle, og hvis der kun findes fællesbørn, så vil de typisk ikke have en gyldig grund til at protestere.
Fordel – fri rådighed for længstlevende ægtefælle
Fordelen ved den franske fordelsægtepagt er, at den efterlevende ægtefælle bliver eneejer af hele ejendommen, uden at der skal ske et egentlig dødsboskifte i Frankrig. Ægtefællen tildeles afdødes bodel i eje og er derfor endnu bedre stillet, end hvis der var tale om et dansk uskiftet bo. Den efterlevende ægtefælle har således den fulde råderet over den franske ejendom. Ægtefællen fritages endvidere for indlevering af boopgørelse i Frankrig, og derved spares en del omkostninger, da man betaler notarhonorar og statsafgifter for dette dokument, beregnet på baggrund af aktivernes værdi.
Ulempe – børn mister et bundfradrag
For børnene kan det være en ulempe, at der er oprettet en fordelsægtepagt, idet de uden bobehandling efter førstafdøde kun kan anvende det franske afgiftsfri bundfradrag én gang, nemlig når længstlevende ægtefælle afgår ved døden. Bundfradraget er pt. 100.000 Euro pr. barn pr. dødsbo. Ejer man en værdifuld ejendom, må man derfor overveje om børnenes mistede bundfradrag kan have betydning på længere sigt, og om dette hensyn skal veje tungere end længstlevende mulighed for at disponere frit over ejendommen i Frankrig.
Kun for ægtefæller med fællesbørn – og dog …
Såfremt én eller begge ægtefæller har særbørn, bør denne ægtepagt som udgangspunkt ikke oprettes. De fleste franske notarer fraråder dette, eftersom den førstafdøde ægtefælles særlivsarvinger kan protestere, og man dermed kan risikere, at ægtepagten bliver helt virkningsløs. Ægtefæller med særlivsarvinger bør derfor overveje andre muligheder, fx køb via et fransk ejendomsinteressentskab, et såkaldt Société Civile Immobilière. Har man både fællesbørn og særbørn, så kan man dog overveje at oprette ægtepagten alligevel, idet den med sikkerhed vil få fuld virkning overfor fællesbørnene, og man derfor kun kan risikere at den bortfalder i forhold til særbørnene. Det er altid en konkret vurdering i den enkelte sag, om det er tilrådeligt at oprette en fordelsægtepagt, når der er særbørn. Det må derfor anbefales at man søger kyndig rådgivning om dette spørgsmål.
Personer bosiddende i Danmark – kun fast ejendom i Frankrig omfattet
Hvis man er bosiddende i Danmark og kun ejer en feriebolig i Frankrig, så vil den franske fordelsægtepagt udelukkende vedrøre fast ejendom i Frankrig.
Personer bosiddende i Frankrig – evt. hele formuen omfattet
Er man fast bosiddende i Frankrig (”résident”), kan man oprette fordelsægtepagten, så den omfatter hele ens formue – og både løsøre og fast ejendom. Ejer man fast ejendom i Danmark, skal man dog være opmærksom på, at det kan være nødvendigt også at tinglyse en dansk ægtepagt, der bekræfter den nye formueordning mellem ægtefællerne på den danske ejendom. Desuden skal man som ovenfor anført være opmærksom på, at det universelle formuefællesskab medfører at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Derfor bør man søge kyndig rådgivning, inden man opretter en fordelsægtepagt, der omfatter hele formuen.
Oprettelsesproces
En fransk fordelsægtepagt kan etableres fra Danmark ved, at man underskriver en fuldmagt til en fransk notar, som derpå underskriver selve fordelsægtepagten på ægtefællernes vegne. Notaren skal desuden have tilsendt kopi af pas samt franske oversættelser af ægtefællernes dåbs- og vielsesattester. Befinder man sig i Frankrig kan ægtepagten oprettes direkte hos en fransk notar. Notaren vil i så fald formentlig forlange, at der er en dansk tolk til stede, hvis ægtefællerne ikke taler flydende fransk.
Ikrafttrædelse og registrering
Ægtepagten har gyldighed fra den dato, hvor den franske notar opretter denne, men ægtepagten bliver først offentligt registreret nogle måneder senere i flere registre, herunder i centralregisteret for testamenter og i udlændingeregisteret under det franske udenrigsministerium. Beviset for registrering bør opbevares sammen med skødet på den franske ejendom.
Når en ægtefælle dør
Ved det første dødsfald skal ægtepagten forevises en fransk notar, og der skal udfærdiges en fransk oversættelse af dødsattesten og evt. også ægtefællernes dåbs- og vielsesattester. Notaren udarbejder derefter en erklæring til bekræftelse af, at der ikke er særbørn, samt et nyt skøde på ejendommen (”Attestation Immobilière”), som bekræfter, at den længstlevende ægtefælle nu er eneejer af ejendommen. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at få udarbejdet det nye skøde (”Attestation Immobilière”) umiddelbart efter dødsfaldet, eller vente til han/hun vil disponere over ejendommen, fx sælge den, og dermed udskyde betaling af notarudgifterne til udarbejdelsen af dokumentet og evt. finansiere dem vha. provenuet fra salget.
Skilsmisse
Fordelsægtepagten bortfalder ved skilsmisse.
— o —
Den særlige franske fordelsægtepagt er et særdeles effektivt middel til at beskytte den længstlevende ægtefælle mod førstafdødes tvangsarvinger samt mod en dyr og papirtung fransk arvesag på et tidspunkt i livet, hvor sorgen i forvejen gør livet tungt for den længstlevende ægtefælle.
